Tweet

Sadhu betyder en god mand, der har valgt et ensomt liv eller et liv på kanten af samfundet for at koncentrere sig om deres egen åndelige praksis. Sadhuer findes overalt i Indien og ses i byer og går langs veje med tiggerier og stabe. De respekteres af hinduer og får mad til gengæld for deres velsignelser og bønner, og de er også kendt som 'Babaer'.



De kan sidde det meste af livet med deres ene arm op i vejret de indiske sadhuer, Indiens hellige mænd, som fotografen Kristian Bertel beretter om her i dette blogindlæg. Det at blive en sadhu er en levemåde kun nogle få mennesker kan gå. Det skal være den fjerde fase i livet for hinduer, efter at have studeret og efter at blive en far og en pilgrim, men for de fleste er det ikke en farbar vej. Ordet 'Sadhu' kommer fra Sanskrit, som betyder 'At nå sit mål' eller 'Vinde styrke'. Den samme rod er baseret på ordet 'Sadhana', som betyder noget i retning af 'åndelig praksis'.

Et meget vanskeligt liv at være sadhu
At være en sadhu er en meget vanskelig liv. Mange har ikke mere end deres dårlige tøj, et tæppe og en tiggeri skål. De tilhører ikke mere familie, og deres hjem er uendelige pilgrim stier på kryds og tværs Indien og de er vandrende asketikere tilknyttet en bred vifte af hinduistiske religiøse ordener og skoler. Sadhu kan også bruges som 'Vidhyartha', der betyder 'Lad det gode ske'. Sadhu bruges primært i betydningen 'God mand', mens sadhvi betyder 'God kvinde'. Ordet henviser til mennesker, der har valgt at give afkald og leve et liv, der er adskilt fra samfundet for at fokusere på deres personlige åndelige udvikling. Sadhu og sadhvi er derfor et menneske, der går den lige vej til målet – en asketisk hellig mand eller kvinde i hinduismen. Selvom de fleste sadhuer er yogier, er alle yogier ikke sadhuer.

Frigørelse fra reinkarnationen
En sadhu er udelukkende dedikeret til at opnå 'Moksha', hvilket er frigørelsen fra reinkarnationen – den fjerde og sidste 'Asrama', hvilket er en livsfase. Det sker via meditation og bøn til Brahman. Sadhuer bærer som regel safran-farvet tøj, der symboliserer deres 'Sanyasa', hvilket betyder afkald. Sadhuer er 'Sannyasins', som har frigjort sig fra tilknytning til alt væsentligt materielt. De bor i huler, skove og templer overalt i Indien og Nepal.

Sahuer støttes af donationer fra mennesker
En sadhu omtales ofte som 'Baba' af almindelige mennesker. Ordet 'Baba' betyder 'Far', 'Bedstefar' eller 'Onkel'. Sadhuer er sædvanligvis respekteret for deres hellighed, men nogle gange er de frygtede for deres forbandelser. Mange mener, at sadhuers barske liv bidrager til at fjerne både deres personlige 'Karma' og samfundets som helhed. Derfor støttes sadhuer af donationer fra mange mennesker. Der findes også nøgne sadhuer, der bærer håret i tykke dreadlocks, hvor håret opdeles i indfiltrede lokker, som kaldes 'Jata'. Men respekten for sadhuer findes ikke overalt i Indien. Sadhuer er ofte under mistanke for at være forklædte ikke-troende tiggere, der spiller rollen som sadhuer for at få skaffe sig en indkomst. Det menes også, at de strenge praksis i den sadhuer hjælp til at forbrænde deres 'Karma' og den for samfundet som helhed. Således ses som nyder godt samfund, er sadhuer støttes af donationer fra mange mennesker. Ærbødighed af sadhuer er imidlertid på ingen måde universel i Indien. Historisk og tidssvarende, har sadhus ofte blevet set med en vis grad af mistanke, især blandt de bybefolkningen i Indien.



"En person, der ønsker at blive sadhu skal først søge en guru. Der skal han eller hun udføre 'Guruseva', som betyder tjeneste. Guruen afgør, om personen er berettiget til at tage sannyasa ved at observere Sisya, som er den person, der ønsker at blive en sadhu eller sanyasi. Hvis personen er berettiget, er 'Guru upadesa', hvilket betyder læren gjort. Først da forvandler personen sig til en sanyasi eller sadhu. Der findes forskellige typer af sanyasier i Indien, der følger forskellige 'Sampradya'. Men alle sadhuer har et fælles mål at opnå 'Moksha', hvilket betyder befrielse"



Ritualer og robusthed at leve som sadhu
At leve som en sadhu er somsagt en vanskelig livsstil. Sadhuer anses nemlig også for at være døden i sig selv, og juridisk døde til deres land, Indien. Som et ritual, kan de være forpligtet til at deltage i deres egen begravelse, før du følger en guru i mange år og tjener ham ved at gøre underordnede opgaver indtil at have erhvervet sig den nødvendige erfaring til at forlade sit lederskab. Det kræver derfor en robusthed at være en sadhu, som derfor afskrækker mange fra at følge sadhuens levesti. En sådan praksis betyder nemlig også det obligatoriske og tidlige morgenenbad i de kolde bjerge, som kræver en løsrivelse fra almindelig luksus. Efter badet samles sadhuerne omkring den Dhuni eller hellig pejs og begynder med deres bønner og meditation for dagen. Det er meget vanskeligt at bestemme det nøjagtige antal sadhuer men ifølge forskellige antagelser er der 4 til 5 millioner sadhuer i Indien i dag. Sadhuer respekteres bredt for deres hellighed og undertiden frygtede for deres forbandelser, og det menes også, at sadhuens hårde praksis hjælper med at afbrænde deres 'Karma' og samfundet generelt.

Fremragende historiske steder i Indien
En sadhu i Indien kaldes også 'Baba' af almindelige folk, og de fleste sadhuer stole på donationer fra lægfolk, og der er kvindelige sadhuer såkaldte 'Sadhvier'. En helgen, yogi, tigger, selvom i yngre alder kan kaldes 'Baba', men du skal være forsigtig, når du kalder nogen 'Baba', fordi få mennesker måske ikke kan lide det, da det refererer til gamle og fattige mennesker generelt og i modsætning til dygtige og professionelle er der ingen certificering for sadhuer. Således betragtet som gavnligt samfund understøttes sadhuer af donationer fra mange mennesker. Ærbødelse af sadhuer er dog på ingen måde universel i Indien. For eksempel er Nath yogi sadhus blevet betragtet med en vis grad af mistanke især blandt de bybefolkninger i Indien, men de er blevet æret og er populære i landdistrikterne i Indien. Der er nøgne 'Digambara', eller himmelklædte sadhus, der bærer deres hår i tykke dreadlocks kaldet 'Jata'. Sadhuer engagerer sig i en lang række religiøse skikke. Nogle praktiserer asketisme og ensom meditation, mens andre foretrækker gruppebønner, messer eller meditering, og de lever typisk en simpel livsstil, har meget få eller ingen ejendele, overlever af mad og drikke fra rester, som de beder om eller doneres af andre. Mange sadhuer har regler for indsamling af almisse og besøger ikke det samme sted to gange på forskellige dage for at undgå at genere beboerne. De går normalt eller rejser over fjerne steder, hjemløse, besøger templer og pilgrimsvandringscentre som en del af deres åndelige praksis.

Processen med at blive en sadhu
Processerne og ritualerne for at blive en sadhu varierer med sekten, og i næsten alle sekter initieres en sadhu af en guru, der skænker den indviede et nyt navn samt et mantra eller hellig lyd eller sætning, som generelt kun er kendt til sadhu og guruen og kan gentages af de indviede som en del af meditativ praksis. At blive en sadhu er en vej, der følges af millioner i hinduismen. Det formodes at være den fjerde fase i en hindu liv efter studier, at være en far og en pilgrim, men for de fleste er det ikke en praktisk mulighed. For at en person bliver sadhu, har 'Vairagya' brug. Vairagya betyder ønske om at opnå noget ved at lade verden skære familiære, samfundsmæssige og jordiske tilknytninger. En person, der ønsker at blive sadhu, skal først søge en guru, og der skal han eller hun udføre 'Guruseva', hvilket betyder service. Guruen beslutter, om personen er berettiget til at tage 'Sannyasa' ved at observere 'Sisya' den person, der ønsker at blive en sadhu eller sanyasi, og hvis personen er berettiget, 'Guru upadesa', hvilket betyder, at lære er færdig. Først derefter forvandles personen til sanyasi eller sadhu. Der er forskellige typer sanyasier i Indien, der følger forskellige 'Sampradya'. Men alle sadhuer har et fælles mål om at nå 'Moksha', hvilket betyder frigørelse.



"I modsætning til dygtige og professionelle er der ingen certificering for sadhuer og de respekteres bredt for deres hellighed. Det menes også, at sadhuers hårde praksis hjælper med at afbrænde deres 'Karma' og samfundet generelt. Således betragtet som gavnligt samfund understøttes sadhuer af donationer fra mange mennesker. Ærbødelse af sadhuer er dog på ingen måde universel i Indien. For eksempel er 'Nath yogi' sadhuer blevet set med en vis grad af mistanke især blandt de bybefolkninger i Indien, men de er blevet æret og er populære i landdistrikterne i Indien"



Sadhuer og de religiøse skikke
Ved den hellige Ganges-flod kradser røgen fra begravelsesbålene i næsen på de titusindvis af pilgrimme, der rituelt bader i flodens vande, hvor små både lavet af blade og belæsset med orange blomster samt levende lys flyder med strømmen, velsignet af hinduernes bønner. Det menneskelige virvar i Indien er også tydeligt for fotografen, hvor nøgne asketer dyrker yoga i gaderne, hvor bilerne dytter, elefanterne trompeterer, og det menneskelige virvar har sin daglige gang. Der findes mange højtider, templer og festivaler i Indien. I de større indiske byer vil man derfor ofte være i stand til at opdrive en festival, der tæller alt fra et mindretal til millioner af mennesker, der indtager gaderne i dagevis. Der er nøgne 'Digambara', eller himmelklædte sadhuer, der bærer deres hår i tykke dreadlocks kaldet 'Jata'. Sadhuer engagerer sig i en lang række religiøse skikke og nogle praktiserer asketisme og ensom meditation, mens andre foretrækker gruppe bøn eller meditation. De lever typisk en simpel livsstil, har meget få eller ingen ejendele, overlever af mad og drikke fra rester, som de beder om eller er doneret af andre. Mange sadhuer har regler for indsamling af almisse og besøger ikke det samme sted to gange på forskellige dage for at undgå at genere beboerne. De går normalt eller rejser over fjerne steder, hjemløse, besøger templer og pilgrimsvandringscentre som en del af deres åndelige praksis. Cølibat er almindeligt, men nogle sekter eksperimenterer med konsensuel tantrisk sex som en del af deres praksis. Sex betragtes af dem som en transcendens fra en personlig, intim handling til noget upersonligt og asketisk.

'Kumbh Mela', en masse begivenhed af sadhuer fra alle dele af Indien, finder sted hvert tredje år på 1 af 4 punkter langs hellige floder i Indien, inklusive den hellige Ganges-flod. Sadhuer af alle sekter deltager i denne genforening og millioner af ikke-sadhu pilgrimme deltager også i festivalerne, og 'Kumbh Mela' er den største samling af mennesker til et enkelt religiøst formål på planeten. På festivalen optræder sadhuer i stort antal, inklusive dem helt nøgne med askeudtrukne kroppe, der sprinter i det kølige vand for en dukkert ved daggry. Fortidens 'Kumbh Melaer', om end med forskellige regionale navne, tiltrak stort fremmøde og har været religiøst betydningsfuld for hinduerne i århundreder. Imidlertid har de været mere end en religiøs begivenhed for det hinduistiske samfund. Historisk set var 'Kumbh Melaer' også store kommercielle begivenheder, indledning af nye rekrutter til bønner og samfundssang, åndelige diskussioner, uddannelse og et skuespil. 'Kumbh Melaer' har tre datoer, hvor det betydelige flertal af pilgrimme deltager, mens selve festivalen varer mellem en og tre måneder omkring disse datoer.

Sadhu, en asket i hinduismen
Sadhu er i hinduismen en asket som praktiserer yoga og eller tantra og sadhuen opgiver al materiel stræben og mange afstår fra seksuel aktivitet. Traditionelt har dette været et sidste stadium i livet, efter af pligten til at føre slægten videre er fuldført, men der er også sadhuer som vier sig til et liv i forsagelse fra ungdommen. Sahduer opgiver deres værdslige liv og lever af almisser, der er en gave, der gives af religiøs godgørenhed. Derfor kan man støde på tiggende sadhuer mange steder i Indien og nabolandene. De fleste sadhuer er mænd, men det findes også kvinder blandt dem. Der er stor variation i sadhuernes praksis. Mange vandrer fra sted til sted, andre lever isoleret i huler i bjergene eller i klostersamfund sammen med sine ordensbrødre. Nogle går i okkerfarvede klæder som symboliserer 'Sannyasa', andre kan gå nøgne. Nogle lader håret vokse, andre barberer det bort. Enkelte sadhuer ryger cannabis som del af deres religiøse praksis, andre kan indtage vanskelige yogastillinger eller udføre specielle ubehagelige øvelser i årevis. Nogle sadhuer er organiseret i forskellige ordener med mangehundredårige traditioner og de kaldes 'Swami'. Disse ordener falder i to hovedgrupper, shaivitter som tilbeder Shiva i sine forskellige manifestationer og vaishnavitter som tilbeder forskellige manifestationer af Vishnu. Det findes også sadhuer udenfor disse to hovedgruppene, herunder sadhuer som tilbeder den store gudinde. Sadhuerne er en moderne manifestation af det indiske subkontinents flere 1.000 år gamle forsagelsestradition. Sådanne grupper af religiøse mænd og kvinder som har trukket sig tilbage fra samfundet, har lagt grundlaget for mange af de indiske religiøse tankesystemer, som ligger til grund for hinduisme, buddhisme, jainisme og andre indslag i Sydøstasiens religiøse mangfoldhed.

Nogle af hinduismens begreber
'Dharma' betragtes som det vigtigste mål for et menneske i hinduismen. Begrebet 'Dharma' inkluderer adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med den rækkefølge, der gør livet og universet muligt, og inkluderer pligter, rettigheder, love, adfærd, dyder og 'Den rigtige måde at leve på'. Hindu-dharma inkluderer de enkelte religiøse pligter, moralske rettigheder og pligter såvel som adfærd, der muliggør social orden, rigtig adfærd og dem, der er dydige. 'Dharma' er det, som alle eksisterende væsener skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni og orden i verden. Det er forfølgelsen og udførelsen af ens natur og ægte kaldelse og spiller således sin rolle i kosmiske koncerner.

'Artha' er objektiv og dydig forfølgelse af rigdom for levebrød, forpligtelser og økonomisk velstand. Det inkluderer politisk liv, diplomati og materielt velbefindende. 'Artha-konceptet' inkluderer alle livsformer, aktiviteter og ressourcer, der gør det muligt for en at være i en tilstand, man ønsker at være i, rigdom, karriere og økonomisk sikkerhed. Korrekt forfølgelse af 'Artha' betragtes som et vigtigt mål for menneskeliv i hinduismen.

'Kāma' betyder lyst, ønske, lidenskab, længsel, sansernes glæde, den æstetiske nydelse af livet, kærlighed eller kærlighed med eller uden seksuelle konnotationer. I hinduismen betragtes 'Kāma' som et væsentligt og sundt mål for menneskelivet, når det forfølges uden at ofre 'Dharma', 'Artha' og 'Moksha'. 'Moksha' er det ultimative, vigtigste mål i hinduismen. På en måde er 'Moksha' et begreb forbundet med befrielse fra sorg, lidelse og 'Saṃsāra' som er fødsels-genfødselscyklus. En frigørelse fra denne eskatologiske cyklus, efter livet, især i teistiske hinduismer, kaldes 'Moksha'. På grund af troen på sjælens uforgængelighed anses døden for ubetydelig i forhold til det kosmiske selv.

'Moksha' og betydningen af 'Moksha' adskiller sig mellem de forskellige hinduistiske tankeskoler. For eksempel efter at have opnået 'Moksha', kender en person deres sjæl og selv og identificerer det som et med Brahman og alle i alle henseender. Tilhængerne af 'Dvaita' der er dualistiske skoler, i 'Moksha'-tilstand, identificerer individuel sjæl og selv som forskellig fra Brahman, men uendeligt tæt på, og efter at have opnået 'Moksha' forventer de at tilbringe evigheden i en 'Loka', der er himlen. For teistiske skoler i hinduismen er 'Moksha' befrielse fra 'Saṃsāra', mens 'Moksha' for andre skoler som den monistiske skole er mulig i det nuværende liv og er et psykologisk begreb. 'Moksha' transcendental bevidsthed til sidstnævnte, den perfekte tilstand af væren, af selvrealisering, af frihed og af "at realisere hele universet som selvet". 'Moksha' i disse skoler af hinduisme indebærer en ramme fri fra hidtil bundne evner, en fjernelse af hindringer for et ubegrænset liv, der tillader en person at være mere virkelig en person i fuld forstand og begrebet antager et uudnyttet menneskeligt potentiale af kreativitet, medfølelse og forståelse, som var blevet blokeret og lukket ud. 'Moksha' er mere end befrielse fra livets genfødselscyklus af lidelse. Vedantisk skole opdeler dette i to 'Jivanmukti', der betyder befrielse i dette liv og 'Videhamukti', der betyder befrielse efter døden.

'Karma' oversættes bogstaveligt som handling, arbejde eller gerning og henviser også til en vedisk teori om "moralsk lov om årsag og virkning". Teorien er en kombination af (1) kausalitet, der kan være etisk eller ikke-etisk, (2) etikisering, det vil sige gode eller dårlige handlinger har konsekvenser, og (3) genfødsel. 'Karma'-teorien fortolkes som en forklaring af individets nuværende omstændigheder med henvisning til hans eller hendes handlinger i fortiden. Disse handlinger og deres konsekvenser kan være i en persons nuværende liv eller, ifølge nogle hinduismer, i tidligere liv. Denne cyklus af fødsel, liv, død og genfødsel kaldes 'Saṃsāra'. Befrielse fra 'Saṃsāra' gennem 'Moksha' menes at sikre varig lykke og fred. Hinduistiske skrifter lærer, at fremtiden både er en funktion af den nuværende menneskelige indsats afledt af fri vilje og tidligere menneskelige handlinger, der sætter omstændighederne.

Se alle Avisen.dk's artikler om Indien her

Fotografering i Indien
Kristian Bertel er en fotograf med speciale i rejsebilleder fra Indien. Han rejser altid med et kamera ved sin side og er fascineret af de mange kulturelle oplevelser et land som Indien tilbyder den rejsende. Hans fotografier er ofte portrætter af mennesker, som han møder på sine rejser. Men han interesserer sig også for at tage billeder af landskaber ude i naturen såvel som billeder af landskaber i byen. For yderligere information bedes du:
Kontakte fotografen

Flere fotografier fra Indien
Humanitær fotografering der vedrører menneskers rettigheder, kan ses på flere af hans fotos på Kristian Bertel | Photography på Facebook med historier fra Indien. I slideshowet nedenfor, som også vises på fotografens hjemmeside, kan du desuden se en række Indiensbilleder fra Indien samlet i gallerier, der repræsenterer Indien. Omfanget af de mange fotografier omfatter aspekter af journalistik, sociologi og historie. Mens fotografen har rejst i Indien, har han dækket emner, der vedrører det indiske folk, såsom miljøspørgsmål, der afspejles med et humanitært syn på hans fotografier.
Se slideshowet | klik her

Dette blogindlæg blev oprindeligt bragt på Avisen.dk, der er et af Danmarks største nyhedssites, hvor fotografen var biddragsyder med sine historier og oplevelser fra Indien, der omhandlede emner om den indiske kultur, rejseoplevelser og indtryk, samt skikke og andre samfundsrelaterede emner. Fotografen har i en årrække beskæftiget sig med Indien i tekst og billeder.