Tweet

En sadhu, også kaldet en 'God mand', er en person, der har valgt et liv i ensomhed eller på samfundets yderkant for at dedikere sig til åndelig praksis. Sadhuer findes overalt i Indien og ses ofte i bybilledet, hvor de vandrer side om side med tiggere. De nyder stor respekt blandt hinduer og modtager mad i bytte for deres velsignelser og bønner. Sadhuer er også kendt som 'Babaer' og har en særlig plads i indisk spiritualitet.



Indiske sadhuer, også kendt som landets hellige mænd, kan tilbringe store dele af deres liv i ekstreme spirituelle øvelser, som for eksempel at holde en arm løftet i årevis. Fotografen Kristian Bertel deler i dette blogindlæg sine oplevelser med disse fascinerende skikkelser. At blive sadhu er en livsbane, kun få mennesker vælger at følge. Det er traditionelt den fjerde fase i en hindus liv, efter uddannelse, at blive far og gennemføre pilgrimsrejser, men for de fleste er denne vej for krævende. Ordet 'Sadhu' stammer fra sanskrit og betyder 'At opnå sit mål' eller 'Vinde styrke'. Det er beslægtet med ordet 'Sadhana', der refererer til en form for 'Åndelig praksis'.

Et meget vanskeligt liv at være sadhu
At leve som sadhu er et ekstremt udfordrende liv. Mange af dem ejer kun det mest nødvendige – slidte klæder, et tæppe og en tiggerskål. De har brudt med deres familier og betræder nu uendelige pilgrimstier rundt om i Indien. Som vandrende asketikere er de tilknyttet en bred vifte af hinduistiske ordener og skoler. Ordet 'Sadhu' kan også anvendes som 'Vidhyartha', hvilket betyder 'Lad det gode ske'. I sin mest almindelige betydning refererer 'Sadhu' til en 'God mand', mens en kvindelig sadhu kaldes 'Sadhvi', hvilket betyder 'God kvinde'. Disse betegnelser bruges om personer, der har valgt at træde ud af samfundet og leve et liv i afsondrethed for at fokusere på deres åndelige udvikling. Sadhu og sadhvi er asketiske skikkelser, der følger en vej direkte mod deres mål – et liv dedikeret til åndelig praksis. Selvom mange sadhuer også er yogier, er det vigtigt at bemærke, at ikke alle yogier er sadhuer.

Frigørelse fra reinkarnation
En sadhu er fuldstændig dedikeret til at opnå 'Moksha', frigørelsen fra reinkarnationscyklussen, som repræsenterer den fjerde og sidste livsfase, kaldet 'Asrama'. Dette opnås gennem dyb meditation og bøn til Brahman, den ultimative virkelighed. Sadhuer bærer ofte safranfarvede klæder, der symboliserer deres 'Sanyasa', som betyder afkald på det verdslige liv. Som 'Sannyasins' har de frigjort sig fra enhver tilknytning til materielle ejendele og lever i afsondrede områder som huler, skove eller templer spredt over hele Indien og Nepal.

Sahuer støttes af donationer fra folk
Almindelige mennesker omtaler ofte en sadhu som 'Baba', hvilket betyder 'Far', 'Bedstefar' eller 'Onkel'. Sadhuer nyder generelt stor respekt for deres hellighed, selvom de nogle gange også frygtes for deres forbandelser. Mange mener, at deres strenge livsstil hjælper med at rense både deres egen 'Karma' og samfundets som helhed, hvilket er en af grundene til, at de modtager donationer fra befolkningen. Der findes også nøgne sadhuer, som bærer deres hår i tykke dreadlocks, kaldet 'Jata'. Alligevel er respekten for sadhuer ikke ensartet i hele Indien. I visse områder, især i byerne, er de ofte mistænkt for at være forklædte tiggere, der udgiver sig for at være sadhuer for at tjene penge. Denne mistillid har historiske rødder og findes også i dag, hvilket betyder, at ærbødigheden for sadhuer på ingen måde er universel i det moderne Indien.



"En person, der ønsker at blive sadhu skal først søge en guru. Der skal han eller hun udføre 'Guruseva', som betyder tjeneste. Guruen afgør, om personen er berettiget til at tage sannyasa ved at observere Sisya, som er den person, der ønsker at blive en sadhu eller sanyasi. Hvis personen er berettiget, er 'Guru upadesa', hvilket betyder læren gjort. Først da forvandler personen sig til en sanyasi eller sadhu. Der findes forskellige typer af sanyasier i Indien, der følger forskellige 'Sampradya'. Men alle sadhuer har et fælles mål at opnå 'Moksha', hvilket betyder befrielse"



Ritualer og den hårde livsstil som sadhu
At leve som en sadhu er en yderst udfordrende livsstil. Sadhuer opfattes ofte som døden i sig selv og betragtes juridisk som døde i forhold til deres tidligere liv i Indien. Som en del af deres ritualer kan de endda være forpligtede til at deltage i deres egen symboliske begravelse, inden de underkaster sig mange års tjeneste under en guru. Her udfører de underordnede opgaver, indtil de har erhvervet den nødvendige erfaring til at træde ud af deres gurus lederskab. Denne livsbane kræver en betydelig grad af robusthed, hvilket afskrækker mange fra at følge sadhuens vej. Livsstilen indebærer også et obligatorisk morgenbad i de kolde bjerge, hvilket kræver fuldstændig løsrivelse fra al luksus. Efter badet samles sadhuerne omkring 'Dhuni', den hellige ild, for at begynde dagens bønner og meditationer.

Det præcise antal sadhuer er svært at fastslå, men det anslås, at der er mellem 4 og 5 millioner i Indien i dag. Sadhuer respekteres vidt og bredt for deres hellighed og frygtes undertiden for deres forbandelser. Mange tror, at deres strenge livsstil ikke kun hjælper dem med at afbrænde deres egen 'Karma', men også gavner samfundet som helhed.

Sadhuernes livsstil og rolle i det indiske samfund
I Indien kaldes en sadhu ofte 'Baba' af almindelige mennesker. Mange sadhuer lever af donationer fra lægfolk, og der findes også kvindelige sadhuer, kendt som 'Sadhvier'. Selvom 'Baba' kan referere til en helgen, yogi eller tigger, kan det også bruges om yngre mennesker. Dog bør man være forsigtig med brugen af udtrykket, da nogle kan opfatte det nedsættende, da det ofte forbindes med ældre eller fattige mennesker. Der findes ingen officiel certificering for at være sadhu, hvilket kan føre til mistro – især i byområderne. For eksempel er 'Nath yogi sadhuer' ofte blevet mødt med skepsis i byerne, mens de i landdistrikterne opnår stor ære og popularitet.

Nogle sadhuer, som de nøgne 'Digambara' eller de 'Himmelklædte', bærer deres hår i tykke dreadlocks kaldet 'Jata'. Sadhuer deltager i forskellige religiøse skikke, hvor nogle praktiserer streng askese og meditation i ensomhed, mens andre foretrækker gruppebønner, messer eller meditation. Deres livsstil er enkel, og de ejer sjældent andet end det nødvendige. De overlever på mad og drikke, som de tigger om eller modtager som donationer. Mange sadhuer har regler for, hvordan de indsamler almisse, og de undgår at besøge det samme sted to dage i træk for ikke at irritere beboerne. De er ofte hjemløse og rejser til fjerne steder, templer og pilgrimsmål som en del af deres åndelige praksis.

Processen for at blive en sadhu
Processen og ritualerne for at blive en sadhu varierer afhængigt af sekt, men i næsten alle tilfælde bliver en sadhu indviet af en guru. Guruen tildeler den indviede et nyt navn samt et mantra – en hellig lyd eller sætning – som kun er kendt af sadhuen og guruen og gentages som en del af den meditative praksis. At vælge vejen som sadhu er en tradition, der følges af millioner i hinduismen og anses for at være den fjerde livsfase efter uddannelse, faderskab og pilgrimsrejser. For de fleste er denne livsstil dog ikke en praktisk mulighed.

For at blive en sadhu kræves 'Vairagya', som betyder et dybfølt ønske om at frigøre sig fra familiære, sociale og materielle bånd. Den, der ønsker at blive sadhu, skal først opsøge en guru og udføre 'Guruseva', en tjeneste for guruen. Guruen vurderer derefter, om personen er klar til at træde ind i 'Sannyasa', ved nøje at observere 'Sisya' – eleven. Hvis personen anses for egnet, overleveres 'Guru upadesa', guruenes lære. Først da bliver eleven forvandlet til en sanyasi eller sadhu.

Der findes forskellige typer sanyasier i Indien, som følger forskellige åndelige traditioner eller 'Sampradya'. Fælles for dem alle er målet om at opnå 'Moksha', frigørelsen fra reinkarnationscyklussen.



"I modsætning til dygtige fagfolk er der ingen officiel certificering for sadhuer, men de nyder stor respekt for deres hellighed. Der er en udbredt opfattelse af, at deres strenge praksis hjælper dem med at afbrænde både deres egen 'Karma' og samfundets generelt. Som følge heraf betragtes sadhuer som gavnlige for samfundet og støttes af donationer fra mange mennesker. Dog er respekten for sadhuer ikke universel i Indien. For eksempel bliver 'Nath yogi sadhuer' ofte mødt med skepsis, især blandt bybefolkningen, mens de i landdistrikterne er højt respekterede og populære"



Sadhuer og deres religiøse skikke
Ved den hellige Ganges-flod svømmer røg fra begravelsesbålene op i næsen på de titusindvis af pilgrimme, der rituelt bader i flodens vand. Små både lavet af blade, fyldt med orange blomster og levende lys, flyder fredfyldt med strømmen, velsignet af hinduernes bønner. Den pulserende menneskemængde i Indien er også synlig for fotografen, hvor nøgne asketer dyrker yoga i gaderne, mens biler dytter, elefanter trompeterer, og livet fortsætter sin daglige gang.

Indien er rig på højtider, templer og festivaler, og i de større byer vil man ofte finde en festival, der tiltrækker alt fra et mindretal til millioner af mennesker, som fylder gaderne i dagevis. Blandt sadhuerne findes de nøgne 'Digambara', eller himmelklædte, der bærer deres hår i tykke dreadlocks kaldet 'Jata'. Sadhuerne deltager i en bred vifte af religiøse skikke; nogle praktiserer asketisme og ensom meditation, mens andre foretrækker gruppebønner og meditation.

De lever typisk en simpel livsstil med meget få ejendele og overlever på mad og drikke, som de beder om eller modtager som donationer. Mange sadhuer følger strenge regler for indsamling af almisse og undgår at besøge det samme sted to dage i træk for ikke at genere beboerne. De rejser ofte til fjerne steder, er hjemløse og besøger templer og pilgrimsvandringscentre som en del af deres åndelige praksis.

Cølibat er almindeligt blandt sadhuer, men nogle sekter eksperimenterer med konsensuel tantrisk sex som en del af deres åndelige tradition. For dem betragtes sex som en overgang fra en personlig, intim handling til noget mere upersonligt og asketisk.

Sadhuer og pilgrimme forenes ved Ganges
'Kumbh Mela' er et massetræf for sadhuer fra hele Indien, der finder sted hvert tredje år på ét af fire hellige steder langs Indiens floder, herunder den berømte Ganges. Denne begivenhed samler sadhuer fra alle sekter og tiltrækker millioner af ikke-sadhu pilgrimme, hvilket gør 'Kumbh Mela' til den største samling af mennesker for et enkelt religiøst formål i verden.

Under festivalen kan man se sadhuer i stort antal, herunder dem, der er helt nøgne og dækket af aske, som sprinter ind i det kølige vand for en dukkert ved daggry. 'Kumbh Mela' har en lang historie, og selvom festivalerne har forskellige regionale navne, har de tiltrukket store menneskemængder og haft stor religiøs betydning for hinduerne i århundreder.

Men 'Kumbh Mela' er mere end blot en religiøs begivenhed for det hinduistiske samfund. Historisk set har festivalerne også fungeret som store kommercielle samlinger, hvor nye rekrutter blev indviet til bønner, samfundssang, åndelige diskussioner og undervisning. 'Kumbh Mela' har tre centrale datoer, hvor det største antal pilgrimme deltager, mens selve festivalen varer mellem en og tre måneder omkring disse tidspunkter.

Sadhu, en asket i hinduismen
En sadhu er i hinduismen en asket, der praktiserer yoga og/eller tantra og opgiver al materiel stræben. Mange sadhuer afholder sig fra seksuel aktivitet, og traditionelt set er det et sidste stadium i livet, når pligten til at føre slægten videre er opfyldt. Dog findes der også sadhuer, der vælger et liv i forsagelse allerede fra ungdommen.

Sadhuerne giver afkald på deres verdslige liv og lever af almisser, som er gaver fra de religiøse velgørende. Derfor kan man ofte møde tiggende sadhuer i Indien og nabolandene. Selvom de fleste sadhuer er mænd, er der også kvinder blandt dem.

Der er stor variation i sadhuernes praksis. Nogle vandrer fra sted til sted, mens andre lever isoleret i huler i bjergene eller i klostersamfund sammen med deres ordensbrødre. Nogle bærer okkerfarvede klæder som symbol på 'Sannyasa', mens andre vælger at være nøgne. Nogle lader håret vokse, mens andre barberer det af. Enkelte sadhuer ryger cannabis som en del af deres religiøse praksis, mens andre udfører vanskelige yogastillinger eller specifikke, udfordrende øvelser i årevis.

Sadhuerne er ofte organiseret i forskellige ordener med mangehundredeårige traditioner, kendt som 'Swami'. Disse ordener kan inddeles i to hovedgrupper: shaivitter, der tilbeder Shiva i sine mange manifestationer, og vaishnavitter, der tilber dem forskellige former af Vishnu. Der findes også sadhuer uden for disse grupper, som tilbeder den store gudinde.

Sadhuerne repræsenterer en moderne manifestation af det indiske subkontinents tusindårige tradition for forsagelse. Disse grupper af religiøse mænd og kvinder, der har trukket sig tilbage fra samfundet, har bidraget til grundlaget for mange af de religiøse tankesystemer, der ligger til grund for hinduisme, buddhisme, jainisme og den religiøse mangfoldighed i Sydøstasien.


Nogle af hinduismens grundlæggende begreber

Dharma, den rette vej i hinduismen
I hinduismen betragtes 'Dharma' som det vigtigste mål for individet. Dette begreb omfatter adfærd, der er i overensstemmelse med den orden, der muliggør livet og universet. 'Dharma' inkluderer pligter, rettigheder, love, dyder og det, der betegnes som 'Den rigtige måde at leve på'. 'Hindu-dharma' dækker de individuelle religiøse pligter samt de moralske forpligtelser, der bidrager til social orden og fremmer dydig adfærd. Det er afgørende, at alle eksisterende væsener accepterer og respekterer 'Dharma' for at opretholde harmoni og balance i verden. At følge og udføre sin egen 'Dharma' indebærer at anerkende sin natur og sit ægte kald, hvilket spiller en væsentlig rolle i den kosmiske orden.

Artha, dydig forfølgelse af rigdom
'Artha' refererer til den objektive og dydige stræben efter rigdom, som dækker levebrød, forpligtelser og økonomisk velstand. Begrebet omfatter politisk liv, diplomati og materielt velbefindende. 'Artha' inkluderer alle livsformer, aktiviteter og ressourcer, der muliggør en ønsket tilstand af rigdom, karriere og økonomisk sikkerhed. Korrekt forfølgelse af 'Artha' anses for at være et væsentligt mål i menneskelivet i hinduismen, da det bidrager til ens trivsel og muligheden for at opfylde både personlige og sociale forpligtelser.

Kāma, jagten på nydelse og livsglæde
'Kāma' betyder lyst, ønske, lidenskab, længsel, sansernes glæde, den æstetiske nydelse af livet, kærlighed eller kærlighed med eller uden seksuelle konnotationer. I hinduismen betragtes 'Kāma' som et væsentligt og sundt mål for menneskelivet, når det forfølges uden at ofre 'Dharma', 'Artha' og 'Moksha'. 'Moksha' er det ultimative, vigtigste mål i hinduismen. På en måde er 'Moksha' et begreb forbundet med befrielse fra sorg, lidelse og 'Saṃsāra' som er fødsels-genfødselscyklus. En frigørelse fra denne eskatologiske cyklus, efter livet, især i teistiske hinduismer, kaldes 'Moksha'. På grund af troen på sjælens uforgængelighed anses døden for ubetydelig i forhold til det kosmiske selv.

Moksha, befrielse og dens betydninger i hinduismen
Begrebet 'Moksha' og dets betydning varierer mellem de forskellige hinduistiske tankeskoler. Generelt refererer 'Moksha' til befrielsen fra livets cyklus, men hvordan denne befrielse opfattes, afhænger af den specifikke tradition. For eksempel, i tilstanden af 'Moksha' erkender en person sin sjæl og sit sande jeg som ét med Brahman og det universelle hele. I dualistiske skoler som 'Dvaita' anses den individuelle sjæl stadig for at være forskellig fra Brahman, omend uendeligt tæt på. Her forventer tilhængere, at de efter at have opnået 'Moksha' vil tilbringe evigheden i en 'Loka', en himmelsk tilstand.

For teistiske skoler i hinduismen er 'Moksha' en befrielse fra 'Saṃsāra', mens monistiske skoler betragter 'Moksha' som mulig at opnå i dette liv og som et psykologisk begreb. I disse skoler repræsenterer 'Moksha' en transcendent bevidsthed – en perfekt tilstand af væren, selvrealisering og frihed, hvor hele universet bliver erkendt som en del af ens eget selv.

'Moksha' indebærer en frigørelse fra tidligere begrænsninger og hindringer, der har forhindret ens sande potentiale for kreativitet, medfølelse og forståelse. Det er derfor mere end blot befrielse fra livets lidelser – det handler om at realisere ens uudnyttede menneskelige potentiale. Vedantisk skole skelner mellem to former for befrielse: 'Jivanmukti', som er befrielse i dette liv, og 'Videhamukti', som refererer til befrielse efter døden.

Karma, loven om handling og konsekvens
'Karma' oversættes bogstaveligt til handling, arbejde eller gerning og refererer til en vedisk teori om 'Den moralske lov om årsag og virkning'. Denne teori kombinerer kausalitet, både etisk og ikke-etisk, med ideen om, at gode eller dårlige handlinger har konsekvenser, samt genfødsel. 'Karma-teorien' fortolkes som en forklaring på individets nuværende omstændigheder baseret på tidligere handlinger. Disse handlinger og deres konsekvenser kan stamme fra nuværende liv eller, ifølge visse hinduiske traditioner, fra tidligere liv. Cyklussen af fødsel, liv, død og genfødsel kaldes 'Saṃsāra'.

Befrielse fra 'Saṃsāra' gennem 'Moksha' anses for at sikre varig lykke og fred. Hinduistiske skrifter lærer, at ens fremtid både er en funktion af nuværende menneskelig indsats, drevet af fri vilje, og tidligere handlinger, der former ens nuværende omstændigheder.

Se alle Avisen.dk's artikler om Indien her

Fotografi i Indien
Kristian Bertel er en passioneret fotograf, der specialiserer sig i rejsebilleder fra Indien. Med kameraet altid ved hånden udforsker han de utallige kulturelle oplevelser, som landet har at byde på. Hans fotografier fanger ofte portrætter af de mennesker, han møder undervejs, men han har også en forkærlighed for at indfange både naturskønne landskaber og de pulserende bymiljøer. For yderligere information, Kontakt venligst fotografen.

Flere fotografier fra Indien
På Kristian Bertel | Photography på Facebook kan du finde en samling af humanitære fotografier, der belyser menneskerettigheder og fortællinger fra Indien. I slideshowet nedenfor, som også er tilgængeligt på fotografens hjemmeside, præsenteres et udvalg af Indiensbilleder, der repræsenterer Indiens rige mangfoldighed. Disse fotografier dækker en bred vifte af emner inden for journalistik, sociologi og historie. Gennem sine rejser i Indien har fotografen fokus på vigtige emner som miljøspørgsmål, og hans arbejde bærer præg af et humanitært perspektiv, der søger at kaste lys over det indiske folks udfordringer og erfaringer.

Se slideshowet | klik her

Dette blogindlæg blev oprindeligt offentliggjort på Avisen.dk, en af Danmarks største nyhedssites. Her bidrog fotografen med indsigtsfulde historier og oplevelser fra Indien, der dækker emner som indisk kultur, rejseindtryk, skikke og samfundsrelaterede emner. Fotografen har i flere år haft fokus på Indien, både i tekst og billeder, og hans arbejde afspejler en dybdegående udforskning af landet.